Os der står bag
Om os
Co Workwear blev skabt ud fra en simpel, men kraftfuld vision – at skabe arbejdstøj, der faktisk er designet til kvinder, der arbejder i fag som håndværk, el, lager og rengøring. Vi er to kvinder med et mål: at bygge et brand, der ikke kun sætter standarden for funktionelt og stilfuldt arbejdstøj, men også for empowerment og synliggørelse af kvinder i typisk mandsdominerede brancher.

Bag Co Workwear står:
- Sandra Simonsen – elektriker og markedsføringsøkonom, der kender vigtigheden af at arbejde med de rigtige værktøjer og samtidig forstå kraften i at kommunikere stærkt og autentisk.
- Celin Brenholdt – brænder for kommunikation samt at engagere og skabe forbindelse mellem mennesker, brands og ideer.
Bag os står der et super stærkt team af meget kompetente og engagerede mennesker med hjertet på rette sted, og store ambitioner. Tak for jer!

Vores rejse begyndte som en vision om at gøre noget bedre på arbejdstøjsfronten. Som kvinder, der selv har arbejdet i forskellige hårde fag, ved vi, hvor vigtigt det er at have udstyr, der ikke bare fungerer, men som også passer, er komfortabelt og støtter os i vores arbejde. Det skulle ikke være sådan, at vi altid skulle nøjes med noget, der ikke var designet til os. Og det var der, idéen til Co Workwear blev født.
Vi er mere end bare arbejdstøj
Vi er et symbol på kvinder, der tager plads og skaber forandring. Vi er her for at ændre måden, arbejdstøj til kvinder bliver opfattet på. For os handler det om at give kvinder den selvtillid og funktionalitet, de har fortjent – og samtidig vise verden, at vi er lige så stærke, kompetente og dygtige som vores mandlige kollegaer.
Vi håber, at Co Workwear inspirerer flere kvinder til at tage deres plads på arbejdsmarkedet og føle sig sikre, komfortable og stærke – både i deres job og i deres tøj.
Co Workwear – skabt af kvinder, til kvinder - der bygger fremtiden.